Ved at klikke “Godkend”, accepterer du lagring af cookies på din enhed. Se vores Cookiepolitik for mere information.

Om mig

Jeg hedder Laila Bill Brogård.  Er født i 1967.
Jeg har altid haft interesse i sundhed, sund kost og levevis.

Min interesse stammer helt tilbage fra min barndom.  Min far havde sclerose, og mine forældre opsøgte mange forskellige alternative behandlere. Om det rent faktisk har gjort nogen forskel, finder vi aldrig ud af, men han levede med sclerose i 40 år, hvilket er ret lang tid. De sidste mange år var han ofte plaget af blærebetændelse, som vi fik under kontrol med kosttilskud.

Selv, har jeg stort set altid været udfordret med min fordøjelse og fået at vide af flere læger, at jeg har irritabel tyktarm (IBS).  Der er ingen hjælp at hente - det skal man ”bare” leve med.  
I min søgen efter hjælp, fandt jeg selv ud af, at der var visse fødevarer, der triggede mig. Når jeg undgik dem, havde jeg det meget bedre. Efter at have fået mere indgående kendskab til kost og kosttilskud, der hjælper fordøjelsen, er jeg nu stort set problemfri.

Min datter blev som 19-årig meget syg. Hun havde så meget diarre at hun måtte tage 14 Imodium om dagen, og alligevel var hun voldsomt udfordret. Efter 1/2 års tid, hvor ingen kunne hjælpe hende, søgte vi alternative veje. Akupunktur blev vendepunktet for hende, og sammen med kosttilskud, ændring af kost samt terapi, kom hun langsomt tilbage til en næsten normal tilværelse. Kort før hun påbegyndte akupunkturen, var vi ved at indstille hende til en førtidspension. Lægens besked var: "Vi kan desværre ikke gøre mere for dig". I dag har hun et fysisk krævende fuldtidsjob, som hun ikke har problemer med at passe.

Hvordan kom jeg så i gang som vejleder og coach?

I 2020 styrtede min mand Steen i skoven på sin mountainbike og brækkede 2 nakkehvirvler og 2 ryghvirvler. Han var lammet fra halsen og ned. Vi var så heldige at blive introduceret til Heidi, en meget dygtig kvinde, som vidste rigtigt meget om kosttilskud, vitaminer og mineraler.

Heidi guidede os i, hvad der ville være godt for ham at tage, for at styrke de skadede nerver og dæmpe inflammationen omkring brudene og også dæmpe smerterne.  En ting er det fysiske, men hun tog også hånd om at styrke vores psyke, så vi ikke knækkede under dette forløb. Steen var indlagt til genoptræning i 9 måneder, hvorefter han blev udskrevet.


Allerede 1 år efter ulykken var Steen tilbage på arbejdsmarkedet i et flexjob.

Selvfølgelig har Steen nogle gener, men er nået så meget længere end de prognoser lægerne gav os. Ingen troede på, at han ville komme til at bruge sine arme igen. Det blev heldigvis gjort til skamme. Vi tilskriver det uden tvivl alle de tilskud, han fik til at støtte op omkring de beskadigede nerver og så selvfølgelig hans mindset og helt fantastiske fightervilje, som var helt unik. I dag lever vi næsten et helt normalt liv. Vi sætter pris på alle de små ting i hverdagen og bekymrer os ikke om små petitesser. Det er en gave at få livet tilbage, og det skal leves fuldt ud.

Min mand Steen, små 3 år efter at have brækket 2 nakkehvirvler og 2 ryghvirvler og var lammet fra halsen og ned

Når man som jeg har interesse for alternative tilgange til sygdom, så blev jeg virkelig trigget af disse oplevelser. For mig var det så stort, selv at mærke og se forskellen det gjorde at tage disse tilskud. Efter mange lange samtaler med Heidi, foreslog hun at jeg deltog i de samme kurser, som hun havde været på, hos hjerneeksperten Milena Penkowa. Hvilket jeg efterfølgende har gjort.

Jeg sagde mit skønne faste job op, i December 2022, for at gå denne vej.

I januar 2023 faldt jeg over uddannelsen som Holistisk Energi Coach. Det triggede mig på en eller anden måde. Det at kunne ændre sit liv, blot ved at ændre sit mindset og sine vaner. At vende negativt til positivt, at give slip, sætte sig mål og nå dem, bryde med gamle handlingsmønstre, vaner og begrænsende overbevisninger og  acceptere sig selv. Jeg var solgt. Vi havde jo selv formået at vende negativt til positivt i forløbet med Steens sygdom. Der var kun ganske få stunder, hvor vi hang med hovederne og tænkte i negative baner. Nu ved jeg hvad drivkraften bag det var, og hvordan det har hjulpet os.

Min baggrund for at kunne rådgive og vejlede i vitaminer, mineraler og kosttilskud er følgende kurser, ved hjerneforsker Milena Penkowa:

Kurser

Cancer, kost og kosttilskud
2022

Kosttilskud og ernæring Volume 1
2022

PTSD, stress og depression
2023

Kosttilskud og ernæring Volume 2
2023

Uddannelse som coach

HEUD (Holistisk Energi Uddannelse)
2023
V/Tina Katja Lund Andersen

Jeg tilbyder dig gerne
en gratis forsamtale

Udfyld dit navn og telefonummer nedenfor og jeg giver dig et kald indenfor kort tid.

Ved at klikke på "Få en gratis forsamtale" accepterer du mine vilkår
Tak for din henvendelse
Jeg giver dig et kald så hurtig som muligt
Noget gik galt, venligst prøv igen